Kraftplatform
Vores kraftplatform fra CC ATHLETICS måler underlagsreaktionskraften og kan derfor bruges til at bestemme kraft, power, hastighed, asymmetrier og balance. Målene er relevante for måling af præstationsevne eller fremgang efter skade.
Systemet kan også bidrage med en avanceret analyse af forskellige spring, hvor vi bevæger os fra “hvor højt” springer atleten til, “hvorfor” springer atleten så højt.
Denne analyse synliggør eksempelvis om atleten er særligt reaktiv stærk, eller om atleten har brug for lang tid på jorden. Detaljer som spiller en rolle i, hvordan den fysiske træning bedst målrettes.
Sprintceller
Vores sprintcellesystem fra Swift Performance måler nøjagtige tider på sprintøvelser og kan derfor bestemme atletens accelerationsevne, tophastighed og retningsskift. Især på de korte distancer vil selv den mindste måleusikkerhed spille en afgørende rolle relativt til varigheden på sprinten, hvorfor udstyrets kvalitet er et vigtigt parameter.
Systemet er fleksibelt og kan tilpasses til enhver sport. Eksempelvis bruger vi det i vores 30-meter sprint testning af fodboldspillere med mellemtider på 5-10-25 meter og til sprintere for at identificere stærke og svage faser af deres løb. Detaljer som spiller en rolle i, hvordan den fysiske træning bedst målrettes.
Kontaktmåtte
Vores kontaktmåtte fra Just Jump beregner hoppehøjde på baggrund af svævetid . Vi har kalibreret vores kontaktmåtte mod en kraftplatform for at opnå de mest præcise resultater.
Vi bruger den typisk til counter movement jump eller gentagende hop på stedet for at få et generelt mål for reaktiv styrke.
For en mere dybdegående springanalyse henviser vi til vores kraftplatform.
Dynamometer
Vores dynamometer strain gauge fra Excurgo Technologies måler trækkræfter og kan derfor bruges til at bestemme kraft, power, RFD (rate of force development) og ubalancer med relevans for præstation eller fremgang efter skade.
Vi bruger det eksempelvis til måling af indadrotations- og udadrotationsstyrke i rotator cuffen (skulderen) hos kasteatleter, men den kan tilpasses målinger af mange forskellige bevægelser både i over- og underekstremiteten.
Yard stick
Vores yard stick fra Swift Performance måler hoppehøjde, men i modsætning til kontaktmåtten også rækkevidde. Dette kan have særligt relevans for eksempelvis håndbold- og volleyballspillere, hvor det er vigtigt at kunne kaste eller slå henover blokaderne.
Vi bruger den typisk til spring på ét ben med et tre-skridts tilløb for håndboldspillere eller et to-fods afsæt med tilløb for volleyballspillere. For en mere dybdegående springanalyse henviser vi til vores kraftplatform.